
|
En webstrategi er fundamentet for investeringen i din webløsning. Med en velovervejet webstrategi kan vi sammen afgøre, hvordan du bedst bruger dine ressourcer på at udvikle, markedsføre og vedligeholde din webløsning til glæde for din målgruppe og din virksomhed. Kom godt fra start med en webstrategi.En god start er altafgørende for ethvert samarbejde. Med en webstrategi, sikrer du, at der findes et bindeled mellem din forretningsstrategi og din onlinestrategi. Ved at opsætte nogle konkrete mål for samarbejdet, minimerer du omkostningerne til vedligeholdelse, redesign og optimering, da det allerede er tænkt ind i webstrategien. Webstrategien opdeles i fire faser.
Analysefasen: Hos os starter alle vores løsninger med en grundig analyse, der danner baggrund for den videre webstrategi. Vores analyse har som formål at sætte ord og tal på, hvordan projektet skaber værdi for din virksomhed. Vi opsætter målpunkter der viser om vores løsning leverer det ønskede resultat. Når analysen er på plads, har du et overblik over de forskellige faser, som vi skal igennem. Designfasen: I designfasen arbejdes der på at skabe et brugervenligt design. Indholdet og design skal baseres på brugernes informationsbehov, hvor netop design og brugervenlighed går hånd i hånd. Vi vil starte designfasen på baggrund af de opstillede mål og data fra analysefasen. Designeren udarbejder en prototype, som skal være grundlag for det fremtidige design. Prototypen skal bl.a. tage højde for kommende indhold, implementering og vedligeholdelse. Implementeringsfasen: Når designet er godkendt, skal det implementeres i Joomla. Implementeringsfasen starter med en installation og konfiguration af systemet, hvorefter designeren implementerer de grafiske elementer og moduler. Hvis jeres løsning kræver tilføjelser, som ikke er standard i Joomla, tilbyder vi at udvikle eller tilføje disse fra en tredje part. Når implementeringen er klar, tester vi løsningen og sikrer at kode og funktioner virker korrekt. Vi tilbyder til sidst et kursus i systemerne, så relevante personer hurtigt bliver fortrolige med den nye løsning. Optimeringfasen: Det sidste led i webstrategien fokuserer på evaluering og forbedring af løsningen. For at dette lykkes anbefaler vi, at vi mødes fire gange om årligt, hvor der sættes fokus på effektmåling og opsætning af nye mål. På baggrund af evalueringen, opsætter vi anbefalinger til jeres webløsning og onlinemarkedsføring, så I opnår et forretningsmæssigt udbytte af samarbejdet. |